Find en dressursadel som passer til rytteren

I dag lever vi i en verden, hvor image er ekstremt synligt og dette går desværre nogle gange ud over vores kære heste.

Hvad er vigtigst, når man skal vælge en dressursadel til rytteren

Det er vigtigt at være opmærksom på, at denne del af sadelvalget kun handler om, hvordan man vælger den korrekte sadel til rytteren og ikke om at finde en sadel, som ligger korrekt på hesten.

En sadel skal ligge i balance, for at hesten kan yde optimal (du kan læse mere på – https://dressursadel.dk/dressursadel-hvordan-skal-den-ligge), men selvom din sadel ligger i balance på staldgangen eller uden rytter, så gør den det ikke nødvendigvis, når der kommer en rytter op og sidde i sadlen. Hvis en rytter er for stor eller for lille til en sadel, så bliver vægtfordelingen i sadlen flyttet enten frem eller tilbage i sadlen.

Hvordan måler man størrelsen på en sadel

En sadel har i grove træk to mål (i hvert fald hvad folk er opmærksomme på). Det ene er sadlens brede og den bliver målt i størrelse på bommen – størrelsen på bommen vælges ud fra hestens form og derfor bliver det ikke forklaret her. Længden på sadlen skal findes efter både rytterens og hestens behov. Nogle heste har ikke et særligt stort sadelleje og derfor kan de ikke gå med en lang sadel. En anden faktor for sadlens længde er, at den skal passe til rytterens bagdel. Man kan derfor komme i bekneb, hvis man er en stor rytter på en hest med et lille sadelleje.

Danskerne bruger størrelse 17″ i sadel

I rigtig mange år har stort set alle danskere brugt størrelse 17″ i sadel og det kan man jo undre sig over, når man ser på forskellen i størrelserne på folk. Der er rigtig stor forskel på størrelsen på bagdelen på en ultra slim og muskuløs teenager og så en kvinde, som har fået sat noget bagdel til igennem årene. Heldigvis er flere også blevet opmærksom på det og derfor kan man i dag også finde både 18″ og 19″ sadler på markedet. De sidste kan dog være svære at få fat i og det er også langt fra alle producenter, som laver sadler i den størrelse.

Der skal være plads fri i sadlen

Når man skal vælge sig en dressursadel, så er det lidt svært at komme med en gylden regel for, hvor meget plads der skal være fri i sadlen. I “gamle” dage sagde man, at man skulle kunne lægge en flad hånd på bagsvidslen, når man sad i sadlen. I dag er der kommet helt andre typer sadler og nogle er med meget dybt sæde. Det betyder, at der skal være endnu mere plads fri i sadlen, hvis man måler det på, hvor meget der er fri af bagsvidslen. Hvis du er i tvivl, så kontakt en kyndig person og få råd. Det giver nemlig ingen mening, at man bruger 15K+ på en dressursadel og får den tilpasset til hesten, hvis man så bagefter sidder alt for langt tilbage i sadlen og dermed flytter vægten tilbage i sadlen og derved skaber ubalance.

Dressursadel med stor knæstøtte

vores dressurheste i dag minder ikke meget om dem, som man brugte til dressur for 50 år siden. Der er sket rigtigt meget i avlen og man har fået fremavlet noget meget karakteristiske dressurheste med tiden.

Hestens anatomi har ændret sig

Dressurhesten i dag er avlet til at have et meget stor og smidig bevægelsesmønster og derfor er det meget svære at sidde stille på en dressurhest i dag i forhold til for 50 år siden. Så når man hører kommentarer om, hvorfor det er nødvendigt med stor knæstøtte på sadler i dag – om det er fordi man ikke kan ride og at det var slet ikke nødvendigt i gamle dage, så tilbyd at folk kan få en tur på hesten. Så vil de blive klar over, hvorfor en stor knæstøtte kan være nødvendig. Læs videre Dressursadel med stor knæstøtte

Dressursadler gennem tiden

Der er sket rigtig meget indenfor udviklingen af dressursadler og det er vigtigt at være opmærksom på, når man skal ud og købe en ny sadel.

Dressursadler med og uden kilepuder

En af de største forskelle er sadlens puder. Førhen var der ikke noget, som hed kilepuder, så den store kontaktflade, som mange dressursadler i dag har med hestens ryg, havde man ikke. Dette er meget vigtigt at have med i sine overvejelser, hvis man går på jagt efter en brugt sadel.
Hvis man tager et nærmere kig på dressursadler i dag, så vil man opdage, at langt de fleste er lavet med kilepuder, da dette er det bedste for flertallet af heste i dag.
Lige såvel som vores sadler har udviklet sig igennem tiden, så har vores heste det også.
Så derfor skal du være opmærksom på, hvordan din hests ryg ser ud, når du skal vælge en sadel.
Læs videre Dressursadler gennem tiden

Korrekt placering af sadlen

At placere sin sadel korrekt på hesten er vigtigt i forhold til komfort for både hest og rytter. I denne artikel fokuserer vi udelukkende på dressursadler og derfor kan alle guidelines ikke benyttes fx til en springsadel.

Hestens anatomi

Heste er ikke ens og derfor er det, som der bliver skrevet i denne artikel kun en rettesnor for, hvordan man kan se, hvordan en sadel skal ligge. Der vil være tilfælde, hvor disse huskeregler og gode råd ikke kan bruges.

Hvor langt fremme skal en dressursadel ligge?

En sadel skal som udgangspunkt ligge lige bag hestens skulder. Hvis der er tale om en dressursadel, så kan man næsten altid gå efter, at man skal kunne have 2-3 fingre mellem sadlen og hesten skulder, når denne er spændt fast.

Det som er vigtigt i forhold til, hvor langt fremme en sadel ligger er, at den gerne skulle blive liggende og ikke glide frem. Hvis sadlen glider frem under ridning, så er der stor fare for, at hårene under sadlen krøller og øger risikoen for sadelsår. Underlag og andet kan også krølle og skabe skader på hesten, hvis sadlen glider frem. Hvis sadlen ikke bliver liggende der, hvor man lægger den, så ligger den enten det forkerte sted og ellers passer sadlen ikke til hesten.

Hvis en sadel glider tilbage, så skaber det sjældent sår på hesten, men hvis den glider for langt tilbage, så kan det til gengæld give hesten rygproblemer på sigt.
Læs videre Korrekt placering af sadlen

Derfor skal din hest være i balance

Dressurridning handler i bund og grund om, at man får hesten til at udføre de ting, som den fra naturen side er i stand til at lave.

Hesten er fra naturens side i balance

Når man ser på heste i den vilde natur, så kan man se, at mange af de ting, som vi beder vores heste om at lave på dressurbanen er de samme, som de selv udfører ude i naturen.
Der hvor udfordringen som regel kommer for hesten, når den skal udføre øvelserne på dressurbanen er, at den har en rytter siddende ovenpå ryggen, som kan skabe ubalance.
Så for at øvelserne kan lade sig gøre, så er det i første omgang også en øvelse i, at rytteren kan finde ud af ikke at forstyrre hesten.

Kraft og holdbarhed

Hvis man kigger nærmere på hestens balancepunkt ude i naturen, når de fx laver en hurtig vending væk fra et rovdyr, så ser man, at den bruger sine bagben til at skabe kraft i vendingen. Dette er der to grunde til. Dels er bagbenene fra naturens side meget stærkere end forbenene og dels så kan bagbenene holde den noget større belastning.
Dette er meget vigtigt at have i tankerne, når man træner sin hest og dette er også grunden til, at langt de fleste undervisere vil skælde meget ud, hvis man rider sin hest på forparten. Den kan nemlig ikke holde til det i det lange løb.

Balance i din ridning

Så i bund og grund så handler dressurridning om at få sin hest i balance og opbygge de rigtige muskler på hesten til, at den kan udføre øvelserne og samtidig kan holde til det i mange år.
Jeg vil forsøge på sigt at finde nogle billeder, som kan illustrere, hvordan hesten bruger bagbenene til at bære det meste af sin vægt i balance.

Dressursadel – hvordan skal den ligge

Her taler vi ikke om, om sadlen trykker hesten, eller om den er korrekt placeret, men udelukkende om sadlen den ligger i balance på hesten. En dressursadel skal ligge i balance på hesten og det betyder, at den skal ligge både midt på hesten og den skal have dybeste punkt der, hvor rytterens sæde er.

Sadlen set fra siden

Hvis sadlen ligger for højt bagtil eller for højt fortil, så vil rytteren skulle sidde og kæmpe for at sidde lodret på hesten. Dels er det meget hårdt for rytteren og desuden giver det stor sandsynlighed for at sende forkerte signaler til hesten. Hvis der ikke er tale om en rutineret rytter, så vil denne ikke kunne kompensere for ubalancen og så vil dette i sidste ende gå ud over hesten. Dressurridning handler om harmoni mellem hest og rytter og derfor bør man ikke starte med en sadel, som ikke ligger korrekt. Hvis du ikke ved, hvorfor balance er så vigtig for dressurridning, så tag et kig på ”Derfor skal din hest være i balance”.
Det er ikke alle, som kan se, om sadlen ligger korrekt, så hvis man er i tvivl, så er det vigtigt at alliere sig med en, som kan se det og eventuelt bestille en sadelprøvning, så man får den rigtige sadel.

Lige herover kan du se billeder af tre sadler, som ligger henholdsvis for lavt bagtil, for højt bagtil og så en, som ligger i korrekt balance.
Når man skal se, om en sadel ligger i korrekt balance, så stiller man sig i passende afstand fra hesten og kigger efter, hvor dybeste punkt i sadlen er. Når man har fundet det, så skal man forestille sig en rytter, som sidder i sadlen.
Jeg har forsøgt at illustrere det med billederne herunder, men der kommer snarest billede af en rigtig rytter på en hest. Indtil da så må du forsøge at abstrahere fra, at tingene måske ikke helt passer sammen i målestok 🙂

Sadlen set bagfra

Når man har fundet en dressursadel, som ligger i den rigtige balance, så er det vigtigt at tjekke, at den ligger lige på hesten. Dette gøres lettest ved at stille sig bagved hesten (evt på en skammel eller stol) og flugte sadlen med hestens kryds. Det kan være nødvendigt at være to til at tjekke balancen i sadlen, da det naturligvis er nødvendigt at hesten står med lige vægt på alle 4 ben og ikke står og aflaster det ene.
Husk altid at tjekke sadlens balance regelmæssigt. Specielt sideværts kan en sadel nemt komme ud af balance, hvis en rytter sidder lidt skævt eller blot belastningen ved at træde op i stigbøjlen for at komme på hesten.

Og igen skal det nævnes, at hvis du ikke selv kan se, om sadlen ligger korrekt, så sørg for at få fat en fagmand eller kvinde.