vores dressurheste i dag minder ikke meget om dem, som man brugte til dressur for 50 år siden. Der er sket rigtigt meget i avlen og man har fået fremavlet noget meget karakteristiske dressurheste med tiden.
Hestens anatomi har ændret sig
Dressurhesten i dag er avlet til at have et meget stor og smidig bevægelsesmønster og derfor er det meget svære at sidde stille på en dressurhest i dag i forhold til for 50 år siden. Så når man hører kommentarer om, hvorfor det er nødvendigt med stor knæstøtte på sadler i dag – om det er fordi man ikke kan ride og at det var slet ikke nødvendigt i gamle dage, så tilbyd at folk kan få en tur på hesten. Så vil de blive klar over, hvorfor en stor knæstøtte kan være nødvendig.
Fordele ved brug af stor knæstøtte
Rid korrekt med stor knæstøtte
En stor knæstøtte kan i mange tilfælde sikre, at man bliver siddende i sadlen og dermed ikke kommer ud af balance. Hvis man har en hest, som er svær at sidde på, så vil en dressursadel med stor knæstøtte være en fordel, fordi rytteren kan sidde og slappe af ovenpå hesten uden at skulle klemme unødigt med benene.
Hvis man rider i en sadel uden ret meget støtte, så vil man hurtigt kunne komme til at forstyrre hesten og desuden vil man selv skulle bruge en masse kræfter på at blive siddende og dette kan i sidste ende også være til skade for rytteren selv.
Opnå højere sikkerhed
En sadel med stor knæstøtte er naturligvis også en rigtig god sikkerhed, hvis man sidder på en lidt livlig hest. Har man en hest, som har tendens til at springe til siden eller bukker meget, så vil store knæpuder selvfølgelig gøre det meget lettere at blive siddende på hesten.
Specielt på heste som bukker kan store knæpuder gøre en kæmpe forskel og hvis hesten bukker rigtigt meget, så kan overveje at få en sadel med store udvendige knæpuder.
Jeg har selv haft en hest, som bukkede rigtigt højt og jeg anskaffede mig dengang en sadel, som hed Stübben Exclibur. Det var en sadel med temmelig store udvendige anatomisk formede knæpuder og den var fantastisk. Når hesten bukkede behøvede man stort set ikke klemme efter med benene, man skulle bare sørge for at holde ryggen i den rigtige vinkel og så blev man siddende. Min hest bukkede i kådhed og specielt på skovture gav hun den gas. Så en god dyb dressursadel med store knæpuder kan også være en rigtig fin skovturssadel.
Mange foretrækker at ride tur i en springsadel, men jeg kan godt lide at have mine ben godt nede omkring hesten, hvis den skulle blive forskrækket og springe til siden. Det er nok lidt en smagssag.
Ulemper ved dressursadler med stor knæstøtte
Pas på de dårlige vaner
En dressursadel med stor knæstøtte giver som sagt en stor støtte og derfor behøver man ikke bruge så mange kræfter for at ride i den. Ulempen er til gengæld, at man meget nemt kan få dårlige vaner ved at ride i sådan en sadel. Meningen med et dybt sæde og store knæstøtter er ikke, at man skal hage sig fast i dem og fx sidde skævt ovenpå hesten og det er netop, hvad der sker for mange, som rider med store knæpuder.
Ens knæ skal ikke ligge hårdt op af knæpuden hele tiden. Ens knæ skal blot ligge enten helt fri fra støtten og ellers skal der blot være en svag kontakt. Rytteren skal stadig selv holde balancen i kroppen og sidde midt på hesten. Desværre at bruger rigtig mange ryttere de store puder til at hage sig fast i og på den måde bliver de dårlige vaner endnu større. Hvis man normalt rider i en sadel med store knæpuder, så bør man som minimum en gang i ugen ride i en sadel, som ikke har store knæpuder eller bedst – tage en ridetur helt uden sadel. Hermed behøver man ikke ride en hel dressurtræning uden sadel – men det er ganske sundt lige at miste al støtte og så tage et par runder i skridt, trav og galop uden sadel.
Mange vil opleve at en hest, som de føler går 100% i balance normalt, den kan de næsten ikke blive siddende på igennem et hjørne. Dette skyldes ofte, at hesten er vant til at kompensere for en rytter, som sidder skævt. Hvis man rider uden sadel, så glider man simpelthen af i sådan et hjørne, hvis ikke både hest og rytter er i balance.
Store knæpuder skal passe til rytteren
Hvis man vælger en dressursadel med store knæpuder, så skal de passe til rytterens benlængde. Langt de fleste store knæpuder er anatomiske, og derfor er det vigtigt, at rytterens knæ er placeret der, hvor det er tiltænkt. Hvis ikke knæpuden passer, så vil rytteren komme til at sidde og kompensere ved at lægge benet unaturligt for, at knæpuden ikke skal genere.