Baggrunden for denne side
Baggrunden for at oprette denne side er at hjælpe ryttere med at finde en rigtige dressursadel til deres hest og dermed også hjælpe rigtig mange heste til at få en sadel, som passer til dem.
Der findes desværre stadig rigtig mange heste, som både går med gamle skader fra forkert tilpassede sadler og som dagligt må finde sig i, at skulle trænes med en sadel, som ikke ligger optimalt og som i værste fald ødelægger hesten.
Jeg har igennem mit lange hesteliv set rigtig mange heste, som ikke fungerede under rytter og hvor skylden lå i sadlen.
Af samme grund har jeg sat mig godt ind i at finde ud af, hvordan en sadel skal ligge på en hest og hvordan man se, om en sadel passer til rytteren. Fordi en korrekt sadel til hesten gør igen gavn, hvis den ikke passer til den rytter, som skal sidde i den.
Hvorfor kalde siden dressursadel og ikke bare sadler. Dressursadlen er i mine øjne den, som kan gøre mest skade på flest heste. En springsadel kan også gøre skade, men for langt de flestes tilfælde, så bruger de kun springsadlen en gang i ugen eller mindre. Sadlen til at ride skovtur i, kan være af mange typer og de kan også gøre skade på hesten.
Men i modsætning til dressuren, så kan de fleste heste kompenserer for en dårlig sadel, når man er på tur. Dressursadlen bruges af flere helt op til hver dag i ugen og man kræver at hesten skal gå på en bestemt måde. Så her mener jeg, at sadlen kan gøre den største skade og det er derfor, at jeg vil tage dette emne op som det første. Måske følger flere med – det kommer meget an på responsen på denne side.