Kieffer er en af de gamle spillere på markedet og både i nyere tid rigtig mange år tilbage vil modellen Kieffer Wien være noget, som ringer en klokke hos mange ryttere.
Kieffer blev grundlagt helt tilbage i 1848, hvor de startede med at lave hestevogne, seletøj og ridesadler. Dermed er det også et af de firmaet, som har mest erfaring på markedet og samtidig holder det tyske firma stadig fast i det gamle kendte tyske – tysk grundighed.
Firmaet havde nogle år hen over 90’erne, hvor de fik lavet billige sadler i lige rigelig billige materialer og dermed også med nedsat holdbarhed. De har dog lært af fejlen og i dag finder man igen et stort udvalg af lækre topkvalitets sadler hos dem.
Hvis man vil se alle modellerne, så kan man besøge deres hjemmeside (som også har engelsk sprog) – https://www.kieffer.net/en/saddles/dressage-saddles.html
Herunder vil vi forsøge at tage fat i nogle af de mest kendte og ikke mindst anerkendte modeller. Nogle af modellerne vil måske ikke være så kendte hos de danske ryttere, men i udlandet har nogle modeller meget stor succes.
Kieffer dressursadler med lille støtte
Kieffer har beholdt nogle af de modeller, som man også kendte i “gamle dage” og som ikke har stå stor knæstøtte. Dette er et stort plus for nogle ryttere og et kæmpe minus for andre.
Der er to af de ældre modeller, som man stadig kan få i handlen i dag og det er Kieffer Wien og Kieffer Athen. Meget karakteristisk for disse to sadler er, at det er meget åbne sadler og med minimal knæstøtte. Kieffer kalder selv sædet for halv dybt på Athen og anatomisk dybt på Wien, men begge sadler giver god frihed til rytteren og er super gode til de ryttere, som ikke vil låses fast.
Kieffer dressursadler med sort støtte
For at gå i den anden ende vil vi tage fat i Kieffers mest solgte model i dag, som er Kieffer Action. Denne sadel vil der sandsynligvis komme en individuel beskrivelse af senere.
Kieffer laver en lang række sadler, som giver rigtig stor støtte til rytteren og som har meget dybe sæder. Her kender de fleste nok Action og Lusitano, som også gennem årene er blevet lavet i mange modeller.
Justerbare Kieffersadler
Kieffer har i mange år været foretrukket af ryttere for deres mulighed for at justere bommen.
Kieffers glasfiberbom kan varmes op og dermed justeres til at passe til de fleste heste (der er dog mange, som har fået tilpasset bomme, som ikke har passet bagefter, så vær sikker på, at du får fat i en dygtig fagmand/kvinde) .
I dag kan man købe Kieffer med forskellige slags bomme og også med forskellige dybder i sædet.
Dette ret vigtigt at være opmærksom på, hvis man har set sig lun på en bestemt Kieffermodel og så vil købe en brugt. Sadlerne kan nemlig være meget individuelle.