Der er sket rigtig meget indenfor udviklingen af dressursadler og det er vigtigt at være opmærksom på, når man skal ud og købe en ny sadel.
Dressursadler med og uden kilepuder
En af de største forskelle er sadlens puder. Førhen var der ikke noget, som hed kilepuder, så den store kontaktflade, som mange dressursadler i dag har med hestens ryg, havde man ikke. Dette er meget vigtigt at have med i sine overvejelser, hvis man går på jagt efter en brugt sadel.
Hvis man tager et nærmere kig på dressursadler i dag, så vil man opdage, at langt de fleste er lavet med kilepuder, da dette er det bedste for flertallet af heste i dag.
Lige såvel som vores sadler har udviklet sig igennem tiden, så har vores heste det også.
Så derfor skal du være opmærksom på, hvordan din hests ryg ser ud, når du skal vælge en sadel.
Sadler til koldblodsheste
Hestene før i tiden var noget mere svajryggede og de var typisk også noget bredere end vores heste er i dag. Direkte at kalde dem for koldblodsheste er måske at gå i ekstremer, men fx blev Oldenborgen ofte brugt i dressurridningen og disse heste var dengang mere koldblodsheste end i dag. I dag er denne hesterace også blevet tilpasset til behovet og det er derfor efterhånden svært at finde en Oldenborg, som ikke indeholder en vis mængde fuldblod.
Men hvis man har anskaffet sig en Barokpinto, en Friser eller måske en af de helt gamle klogblodsracer, så kan man godt tage et kig på de ældre dressursadler.
Der er nemlig ingen tvivl om, at de gamle sadler blev lavet i meget højere kvalitet end man laver sadler i i dag, når det kommer til fx læder og dermed også levetiden på sadlen.
Sadler til varmblodsheste
I dag består langt den største del af hestebestanden af varmblodsheste og det kan man også se på designet af sadler. Disse er nemlig oftest med kilepuder, som ligger perfekt på de noget smallere varmblodsheste.
Desuden er der ofte meget mere bevægelse i en varmblodshest og derfor vil de fleste gerne have en dressursadel med et dybt sæde og store knæpuder. Dette giver stor støtte til rytteren, så denne sidder i den rigtige opstilling. Dette er en stor fordel, hvis sadlen ligger korrekt og en kæmpe ulempe, hvis den ikke gør.
Om det ene eller det andet er mest korrekt er en smagssag. Som sagt giver dybt sæde og store knæpuder meget hjælp til rytteren. Men sadlen korrigerer også så meget, at det kan være svært at se, hvis rytteren ikke sidder i balance. I de gamle og langt mere åbne dressursadler, var det nødvendigt, at man sad i balance for at kunne sidde i sadlen. Men i nogle af de gamle sadler kunne det også være meget svært at føle, at man fik sine ben godt ned omkring hesten. Som sagt – en smagssag.
Forskellige former for puder på sadler
Herunder kan du se nogle af de forskellige former for puder, der sidder på dressursadler i dag.
Herunder ses en sadel, som har forholdsvis flade sadelpuder, som som vil passe fint på en hest, som har et lille svaj i ryggen
Hvis man har en hest, som har behov for meget stor kontaktflade, så findes der denne type puder
Til en hest med en forholdsvis lige ryg, vil en sadel med almindelige kilepuder være at foretrække
Hvis man har en hest, som fx mangler rygmuskulatur, så kan en sadel med ekstra store sadelpuder give hestens rygrad den fornødne frihed og skabe den nødvendige balance i sadlen.
Hvis man tager et kig på sadlerne nedefra, ses forskellen meget tydeligt